
Fisker har i mange år arbejdet sammen med Rölunda Vålberg fabrikken, som er en af Sveriges største producenter af blomsterjord. Det gælder også på serviceområdet, hvor man har et meget proaktivt samarbejde.
Fire gange årligt besøger vi Rölunda Vålberg fabrikken på proaktive servicebesøg, som er nøje planlagt i forhold til Rölundas højsæsonen. Det starter med en grundig gennemgang af alle maskiner for at identificere sliddele og bestille reservedele forud for servicebesøget og denne cyklus gentages to gange årligt. Det sikrer, at maskinerne er i topform forud for højsæsonen – og Rölunda Vålberg minimerer kritiske stop i produktionen.
Fejl koster produktivitet og fokus
Fabrikschef Jan Lundell fra Rölunda Vålberg har lavet alle beregningerne. “Hver gang vi skal løse de samme fejl flere gange, taber vi både produktion og fokus. Jeg ved præcis, hvad det koster, når en maskine står stille – fra produktionstabet, til medarbejdere der må stå standby, og lastbiler der venter på at blive læsset, samt overarbejde for at indhente den tabte produktion” fortæller han. ”Det er en dyr omgang. Derfor prioriterer vi det proaktive service-samarbejde med Fisker, hvor vi også løbende sikrer, at de rigtige reservedele er på lager. Det giver os tryghed og driftssikkerhed gennem hele sæsonen.”
Læs mere om Fiskers serviceniveauer her

