
2018 har været et rekordår hos Fisker med den højeste omsætning og det bedste resultat i virksomhedens historie. Rekorden vidner både om høj aktivitet i markedet og en positiv udvikling hos Fisker både inden for food og non-food projekter.
”Ved indgangen til 2018 havde vi en solid portefølje af projekter i pipelinen, og mange af disse er nu gennemført samtidig med, at vi har været dygtige til at få nye i hus.” Det fortæller salgsdirektør Peter M. Henningsen fra Fisker.
Stærke på projekthåndtering
Fisker har gennem de seneste år desuden haft stor fokus på at styrke hele projekthåndteringen, og det høster både kunderne og Fisker nu frugterne af. ” Efter vi senest har overflyttet Brian Frisk fra vores serviceafdeling til projektafdelingen, har vi nu fire medarbejdere i afdelingen, ” fortæller Peter M. Henningsen. ”Brian har opbygget en bred erfaring med vores robotløsninger og projektstyring fra serviceafdelingen. Det er værdifuld viden i hele planlægningen og gennemførelsen af nye projekter.”
Service i hele Skandinavien
Flere og flere kunder ser desuden fordelene ved at indgå en fast serviceaftale med Fisker på deres anlæg for dermed at sikre kontinuerlig drift uden uforudsete afbrydelser. Dette gøres gennem effektiv service til kunderne med faste besøgsintervaller. ”Vi opererer i hele Skandinavien, og vores nye servicebiler kan faktisk betegnes som værksted og lager på hjul,” siger Peter M. Henningsen. ”Det er vigtigt, for at vores teknikere kan løse de opgaver de støder på hos kunden, og kan kombinere installation hos én kunde med service hos en anden på vejen. Det sikrer større fleksibilitet for både kunden og vores interne planlægning.”
Ser frem mod 2019
Peter M. Henningsen ser med forventning frem mod 2019. ”Vi har godt fat i markedet for pakkelinjer til poser og sække med non-food produkter, og er godt på vej ind i food-branchen. Vores mangeårige erfaring, samarbejde med de førende maskinproducenter og tilbud om at være arkitekter på hele kundens løsning er netop det, som efterspørges. Det ser vi frem til at sælge endnu mere af i det nye år.”

