
Holmebo Torv tilbyder en bred vifte af produkter. Herunder tørvprodukter, blomsterjord og kompost. Produktionen sker på virksomhedens lokation i Rydaholm nær Jönköbing.
Fisker har et langt, godt samarbejde med virksomheden og netop linjer til pakning af tørv og blomsterjord er en af Fiskers spidskompetencer.
“Vi har løbende haft en dialog med kunden om udskiftning af udstyr i en eksisterende linje, og nu er tiden den rigtige,” fortæller Area Sales Manager Jesper Hedegaard. ”Vi er i fuld gang med en opgradering af linjen med en tidssvarende palleteringsrobot samt en strækfilmvikler. Da Holmebo skal være klar til den nye sæson i februar blev den ønskede leveringstid kort. Det er her en stor fordel, at vi selv har robotter på lager, og at vi internt kan tilpasse den kundens behov. Strækfilmvikleren kommer fra en af vores italienske leverandører, og vi har så ansvaret for at installere begge dele hos kunden, så det spiller sammen med det øvrige udstyr.”
Med det nye udstyr til linjen, opnår kunden en større driftssikkerhed i den daglige drift, og dermed en større sikkerhed for at kunne levere dagligt til sine kunder.

