
Svenske Scanspac er blandt de førende i Europa i udviklingen af fremtidens overfladebehandling til vægge og lofter. I samarbejde med Fisker er udviklet et nyt koncept til pakning af flydende spartelmasse, som optimerer arbejdsgangen hos Scanpac’s kunder og reducerer materialeforbruget.
Udviklingen af sprøjtespartel pakket i poser frem for den mere traditionelle, som skulle ”graves” ud af spande, har gjort en stor positiv forskel for de professionelle malere. Scanspac (Saint-Gobain Sweden AB) er blandt de førende i Europa på markedet, og deres sprøjtespartel bliver solgt til professionelle malere over hele Europa.
Nyt design af pakkelinje
Scanspac havde et ønske om at optimere pakning og det efterfølgende forbrug af deres sprøjtespartel, og indgik derfor i samarbejde med Fisker om udvikling af et nyt koncept. ”Vi har været gennem flere faser både omkring design af pakkelinjen og i udviklingen af en specialbygget elektronisk enhed til måling af produktionsflowet,” fortæller adm. direktør Peter M. Henningsen. ”Vi nåede frem til at pakning af sprøjtespartel i rørfolie tilpasset opgaven, som erstatning for ventilposer, har gjort en væsentlig positiv forskel for det daglige arbejde med sprøjtespartel hos Scanspac’s kunder”.
Mere bæredygtig løsning
Det nye koncept er også en mere bæredygtig løsning i kraft af reduceret materialeforbrug til indpakningen samtidig med, at rørfolie er både en billigere og bedre indpakning til sprøjtespartel.

