
Rölunda er en af Sveriges største producenter af blomsterjord. For at reducere C02 udledningen ved transport har Rölunda valgt at have produktionssteder fordelt over hele Sverige. Fisker følger med og tager det fulde ansvar for opbygning af pakkelinjerne til blomsterjord.
Samarbejdet mellem Rölunda og Fisker startede i 2020. Senest har man samarbejdet om opbygning af en fabrik i Sydsverige. ”Hos Rölunda starter linjen med et indtag, hvor en stor gummiged tipper blomsterjord af i nogle store beholdere. Herfra føres jorden frem til posemaskinen og pakkes i poser,” fortæller Peter M. Henningsen. ”De palleteres og hele pallen pakkes ind i film med en strækfilm-vikler. Pallerne føres via en rullebane, og en gaffeltruck henter den enkelte palle.
Netop den type af løsninger er vi eksperter i at designe og implementere. Vi er det nordlige Europas største leverandør af pakkelinjer til poser og sække, og kan tage det fulde turnkey ansvar for opbygning af produktionen, når blot bygningerne står klar. Vi tager også hånd om funktionalitet, sikkerhed, dokumentation, indkøring, service og reservedele og sikrer herigennem høj oppetid på kundernes løsninger. Det ved de hos Rölunda, og det skaber tryghed hos kunden både i forhold til at få den bedste kvalitet og mest effektive produktion.”

