
Maskinoversigt, manualer, servicehistorik, servicetjeklister og andet dokumentation. Alt dette kan fremover findes lettilgængeligt i Fiskers nye online serviceportal.
”Med den nye online løsning kan vi skabe et fuld overblik over den enkelte kundes maskinpark. Efter login er hele kundens historik tilgængelig. Og vi opdaterer løbende med alle nye data for hver enkelt maskine, når der fx er gennemført et servicebesøg, ” fortæller teknisk chef Lasse Høgh. ”Det effektiviserer og letter det daglig arbejde væsentligt for vores kunder og de teknikere, som samarbejder med kunden.”
Nyt koncept med sidegevinst
Online portalen værdsættes af de kunder, som Fisker allerede har præsentere det for. Samtidig nævner de den sidegevinst, at serviceportalen kan bruges som dokumentation i forbindelse med audit på kvalitetsområdet.
Opstart i Q1 2023
Den nye portal lanceres i første kvartal 2023, og der bliver mulighed for login direkte fra Fiskers hjemmeside.
”De enkelte kunder bliver forsynet med et unikt login til netop deres data efter det næste planlagte servicebesøg. Det login har de mulighed for at give videre til de operatører, som løbende arbejder med maskinerne. Dermed lettes også deres arbejde,” siger Lasse Høgh. ”Vi ser frem til de nye muligheder systemet giver og glæder os over at kunne tilbyde denne service til vores kunder.”

