
I nogle produktioner er en standardløsning til big bags helt tilstrækkelig. Men i mange tilfælde er virkeligheden lidt mere kompleks.
Produktionsflow, pladsforhold, eksisterende anlæg, særlige produktkrav eller integration i en større pakkelinje kan hurtigt gøre opgaven mere krævende end en standardløsning kan håndtere.
Det er ofte her, vi også bliver involveret.
Hos Fisker har vi gennem mange år arbejdet med big bag-løsninger i alle størrelser – fra enkeltstående anlæg til komplette løsninger integreret i større produktionslinjer. Vores rolle er ofte at samle trådene og sikre, at de mange teknologier faktisk fungerer sammen i praksis.
Vi samarbejder med udvalgte specialleverandører, som hver især bidrager med deres ekspertise. Det giver os mulighed for at sammensætte kundetilpassede, innovative løsninger – også når opgaven ikke passer ind i en standardmodel.
Derfor giver det ofte god mening at inddrage os tidligt i processen. Så kan vi sammen finde den løsning, der passer bedst til jeres produktion. Det gælder også, når opgaven kræver lidt mere end standard.

