
Vi er glade for at byde Bo Brinch velkommen som voksenlærling på automatikteknikeruddannelsen.
Bo har tidligere arbejdet som selvstændig fotograf, og valgte at skifte spor for at få et arbejdsliv, hvor både hænder og hoved kommer i spil. Efter en praktikperiode hos os i juni stod det klart, at Bo er et godt match med os hos Fisker. Vi oplevede ham som engageret, selvstændig og god til at kommunikere med kunderne.
Han har afsluttet grundforløbet på uddannelsen og kommer nu rundt på opgaver sammen med vores teknikere. Her vil han få praktisk erfaring på forskellige områder – og samtidig bidrage med et ekstra sæt hænder, øjne og ører.
Velkommen ombord, Bo

