
Nye kontakter, konkrete tilbud og flere kundedialoger. Der er god fremdrift i den styrkede indsats på det svenske marked.
Jens Hoffrén, der står for vores markedsudvikling i Sverige, har sendt flere tilbud, er i dialog med interessante virksomheder og har nye kundebesøg på vej.
Samtidig bliver hans kendskab til både markedet og vores løsninger hele tiden større. I sidste uge var Jens og adm. direktør Peter M. Henningsen på en fælles tur i det sydlige Sverige, hvor de besøgte kunder og så forskellige Fisker-løsninger i drift.
”Det var både godt og lærerigt. Jeg fik set maskiner, jeg ikke havde set før, og fik endnu mere viden om, hvilke løsninger der egner sig til forskellige produkter og materialer. Den viden er værdifuld, når jeg taler med potentielle kunder,” fortæller Jens.
Næste skridt er flere besøg hos både nye og eksisterende kunder samt et endnu bedre overblik over de Fisker-maskiner, der allerede er i drift rundt om i Sverige.
Jens har desuden fået kontorplads hos en virksomhed i Norrköping. Det giver en god base for den fortsatte indsats og nye muligheder gennem det lokale netværk.
Der er fortsat mange døre at åbne på det svenske marked. Og arbejdet er i fuld gang

