Stort tillykke til vores automatiktekniker Lars Lorenzen, som har afsluttet sin læretid med topkarakteren 12 til svendeprøven. Svendeprøven bestod af komplet elektrisk fortrådning, PLC og HMI-programmering samt udarbejdelse af el-dokumentation til en automatiseret kassestabler. Prøven var to-delt, og indeholdt også avanceret fejlsøgning på maskinens styring.
«Lars har været hos os hele sin læretid, vist stor interesse for faget og opbygget stor kompetence med vores maskiner og løsninger. Det kommer derfor ikke som en overraskelse for os, han slutter af med topkarakter,” siger servicechef Mikkel Søe. ”Han har det seneste års tid været selvkørende og ydet en stor indsats hos vores kunder. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Lars.”