I løbet af blot tre måneder har Fisker leveret og installeret et komplet pakkeanlæg til fremstilling af baller med dyrestrøelse hos Hjortkvarn Timber. Kunden er yderst tilfreds med både anlæg og ikke mindst leveringstid.
Svenske Hjortkvarn Timber AS er et stort savværk og høvleri som primært bearbejder fyrretræ. I forbindelse med bearbejdningen af træet opstår en stor mængde restmateriale i form af høvlspåner, som Hjorthvarn Timber tidligere solgte videre for et symbolsk beløb.
Nyt marked
I efteråret 2015 besluttede man hos Hjortkvarn Timber at udvide salg og produktion til også at omfatte baller med dyrestrøelse, da man herigennem kunne opnå en større indtjening ved at forædle høvlspånerne. ”Før solgte vi høvlspånerne videre med en lille fortjeneste,” siger CEO Erik Tamm fra Hjortkvarn Timber. ”Med den nye løsning til bearbejdning og pakning af spånerne til dyrestrøelse henvender vi os til et helt nyt marked. Vi kører i dag i to-holdskift på anlægget, og oplever en god efterspørgsel efter vores nye produkt.”
Komplet pakkeanlæg
Fisker Skanderborg har været ansvarlige for levering og installering af hele den nye pakkelinje til Hjortkvarn Timber. ”Anlægget starter med høvlspånerne og slutter med store baller med dyrestrøelse,” siger salgsdirektør Peter M. Henningsen fra Fisker. ”Det omfatter bl.a. et stort materiale indtagsystem, akkumuleringsbeholder, hydraulisk presse, fuldautomatisk strækfoliesystem samt fuldautomatisk robotsystem til palletering. ”
Hjortkvarn Timer har endnu ikke indgået en serviceaftale med Fisker på anlægget, men har ifølge Erik Tamm planer om det, idet de med en fast aftale om gennemgang og vedligeholdelse af pakkelinjen i de fleste tilfælde kan forebygge nedbrud.
Hurtig levering
Erik Tamm er meget tilfreds med samarbejdet med Fisker. ”Vi har specielt været imponerede af, hvor hurtigt Fisker kunne levere den rette løsning,” siger Erik Tamm. ”Vi kunne starte produktionen på anlægget mindre end tre måneder efter, vi havde afgivet ordren. Vi er meget tilfredse med den leverede løsning.”