
Jens Hoffrén er ansat som ny markedsudviklingskonsulent og bliver en aktiv del i arbejdet med at åbne nye døre på det svenske marked.
Målsætningen er vækst, og adm. direktør Peter M. Henningsen ser rigtig mange interessante muligheder i Sverige.
”Vi er allerede veletablerede på markedet og har særligt godt fat i områder som pakning af blomsterjord, træpiller og høvlspåner,” siger Peter. ”Samtidig ved vi fra vores øvrige markeder, at vores løsninger er velegnede til at pakke rigtig mange andre produkter også. Det kan være lige fra dyrefoder og akvariegrus, til sand og granitskærver og alt der indimellem. Derfor er vi glade for at have indledt et samarbejde med Jens Hoffrén. Vi kender Jens gennem mange år fra hans stilling som Platschef hos Evergreen Garden, og han kender vores hus og de løsninger, vi leverer.”
Jens glæder sig til at skulle rundt i Sverige og fortælle om alle mulighederne i et samarbejde med Fisker. ”Jeg er godt hjemme i løsningerne og kender virksomheden og mine nye kolleger rigtigt godt. Fisker er et godt match med mange brancher i Sverige. Det bliver spændende at skulle ud og tage en nærmere dialog om det både i mit netværk og i nye brancher. Det er en stor fordel for mange, at Fisker tager det fulde ansvar for kundernes pakkelinjer lige fra rådgivning til projektledelse, installation, service og reservedele,” siger Jens.
Jens primære arbejde bliver at identificere nye kunder. ”Vores nuværende kunder har fortsat deres sædvanlige kontaktperson hos os, og skal tage direkte kontakt til service- og reservedelsafdelingen, når der er behov for det,” understreger Peter.
Velkommen på holdet til Jens. Vi ser frem til den fortsatte udvikling af vores samarbejde.
Jens kan kontakts på:
jho@fisker.as
+46 702 202735

