
Er du en dygtig og erfaren tekniker, der kan lide at arbejde selvstændigt og gerne vil opleve verden? Vi har forrygende travlt og søger derfor en servicetekniker til teknisk afdeling.
FISKER SKANDERBORG A/S udvikler og leverer totale pakkeløsninger til poser, sække og kartoner. Vi beskæftiger i dag 28 medarbejdere, hvoraf 8 er teknikere, som udfører ny-installationer og service på eksisterende anlæg. Derudover har vi 17 kollegaer, som arbejder med salg, engineering, projektstyring, reservedele og serviceplanlægning, samt 3 administrative medarbejdere.
Service og installation af pakkeanlæg
Som servicetekniker er du Fiskers ansigt udadtil, og din opgave er ny-installation og indkøring af pakkelinjer samt service og vedligehold, hos vores kunder i Danmark og resten af verden.
Besøg kunder i udlandet
Du har op til 220 rejsedage om året, og de første ca. 3 måneder vil du typisk arbejde sammen med en erfaren kollega. Vi har primært kunder i Nordeuropa, UK og de baltiske lande. Du vil på sigt have rig mulighed for at komme ud på større opgaver, i starten vil det mest være mindre opgaver i Skandinavien.
Få gode kollegaer og ordnede forhold
Du har løbende tæt dialog med den tekniske chef og/eller projektafdelingen og kører du i Danmark, kommer du typisk ind en gang i løbet af ugen for at aflægge rapport og fylde bilen op med reservedele. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og derudover sundhedsforsikring, pension, kurser samt firmaarrangementer.
Stærk faglighed og professionel fremtoning
Vi søger en erfaren tekniker med overblik som kan være bindeleddet ud til kunden. Det er vigtigt at du har indstillingen og fagligheden i orden og kan yde god service til vores kunder.
Vi ser gerne, at du har:
- Solid indsigt i elektriske styresystemer, hydraulik og pneumatik.
- Erfaring med mekanisk arbejde
- Evnen til at bevare overblikket, og kan analysere dig frem til en løsning.
- Den rette indstilling til at arbejde selvstændigt.
- Behersker engelsk i både skrift og tale.
- Godt humør og gode samarbejdsevner, også med kunder fra andre kulturer.
- Kørekort, køreglæde og rejselyst.
- Truckcertifikat.
- Gerne bopæl i Østjylland.
- Gerne erfaring med at være projektets on-site-leder.
Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for teknisk afdeling, Lasse Høgh på mail: lh@fisker.as
Er stillingen noget for dig, så send ansøgning med CV til lh@fisker.as snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.

