
Vores adm. direktør Peter M. Henningsen har netop været på tur til Japan. Her har han besøgt Fiskers robot leverandør Nachi Robotic Systems samt verdens største robotmesse (International Robot Exhibition).
På messen var det specielt de nyeste robotter til fremstillingsindustrien, som gør fuld brug af højpræcisions 3D-vision, sensorer og kunstig intelligens (AI), som tiltrak sig opmærksomheden blandt de 148.000 besøgende. Der blev også udstillet servicerobotter til f.eks. landbrug, lægehjælp og sygepleje, hvilket gav en forsmag på den fremtidige udvidelse af robotmarkedet.
Fisker står stærkt med Nachi som partner
Nachi er verdens 6. største robotleverandør, og de var en af de største udstillere på messen. ”Meget af udviklingen handler om små robotter, vision-systemer og colaborative robotter,” fortæller Peter. ”Der var dog også nyheder omkring de store robotter, hvor det største marked er bilindustrien. De nye, tungere elbiler har medført behov for udvikling af nye robotmodeller.
Det mest interessante for os var præsentationen af en ny palleteringsrobot. Den venter vi spændt på at kunne introducere for vores kunder. Vi forventer dog, at der vil dog gå nogen tid, før den er markedsklar.

Mit besøg har klart understreget, at vi med Nachi, som leverandør, står med en rigtig stærk partner. Det ser vi som en stor fordel for de løsninger, vi kan tilbyde vores kunder både nu og i fremtiden.”


