Svenske Skutskärs Trä har gennem de sidste år opbygget flere fabrikker med fuldautomatiske linjer til pakning af strøelse primært til heste. Fisker er fast samarbejdspartner til opbygning af pakkelinjer på fabrikkerne og har netop taget del i genopbygning af en nedbrændt fabrik.
”Vores store erfaring med turnkey leverancer og højt aktivitetsniveau i hele Norden er afgørende for, vi kan tage det fulde turnkey ansvar for Skutskärs Trä’s fuldautomatiske pakkelinjer i hele Sverige,” fortæller adm. direktør Peter M. Henningsen. ”Vi har tidligere været ansvarlige for den fuldautomatiske linje til pakning af strøelse på en af kundens andre fabrikker og stod også klar til at assistere kunden, da de nuværende bygninger brændte, og der skulle bygges en ny fabrik.
Kunden ønsker en samarbejdspartner, som kan tage det fulde ansvar for både maskiner, opbygning af den fuldautomatiske pakkelinje og hele indkøringen. Det kan vi hos Fisker. Det er også en vigtig parameter når en fabrik skal genopbygges. Vi ved præcist, hvordan tingene skal gribes an og kan sætte tingene i proces, så kunden hurtigst muligt er kørende igen.”